Stoklak (rå shellak)

Shellac (eng.) – Schellack (ger.) – Gommelac (fr.) Generelt om shellak: Et harpiksagtigt stof, der udsondres af lakskjoldlusen, Lakschadia, som indeholder en mikroorganisme, Laccomyces symbioticus, lever på grenene af forskellige ostindiske træer, som f.eks. Butea frondosa, Ziziphus jujuba, Schletchera trijuga, Ficus, Acacia arabica m.fl. Det er ikke afgjort, om det er skjoldlusen selv eller den mikroorganisme, som den lever i symbiose med, der forårsager lak dannelsen. Efter udklækningen sætter skjoldlusens larver sig fast på barken og suger saft af træet. Kort efter begynder udsondringen af lak. Larverne er udvoksede på få uger, hvorefter hannerne frigør sig for at befrugte hunnerne. Disse forlader aldrig deres lakceller, men fortsætter lakudsondringen under udviklingen af den nye generation, som starter en ny cyklus efter godt 5 måneders forløb. Lakken kan således høstes to gange årligt, idet de lakdækkede grene afbrækkes og lakken indsamles som stoklak (Stocklack, sticklac) i uregelmæssige runde eller halvrunde rør. Den knuste lak forhandles i form af små uregelmæssige stykker under betegnelsen kornlak, (Körnerlack). Man skelner mellem sorterne Baisakhi, Katki, Jethwi og Aghani. De vigtigste produktionssteder ligger i Indien, den såkaldte seedlac fås af stoklak, der knuses til en bestemt kornstørrelse og renses ved vaskning med vand eller en fortyndet sodaopløsning. På denne måde fjernes størstedelen af farvestoffet lacdye og andre vandopløselige urenheder. Der forhandles tre sorter: Kusmi, Baisakhi og Rangoon. Shellak fremstilles af seedlak, som smeltes og filtreres. Materialet hældes ud på en ca. 80 gr. varm flade og trækkes ud til et tyndt skind, som afbrækkes til de sædvanlige flager. Knaplak fremstilles på samme måde, men her lader man den smeltede shellak dryppe ned på en varm metalplade, hvorefter de små runde kager stemples.