Ratanhia rod
Krameria triandra (lat.) - Ratanjerod (da.) - Rhatany root (eng.) - Ratanhiawurzeln (ger.) - Racine de ratanhia (fr.)
Plantefarvning: Ratanhia giver røde smukke farver på uld, bomuld og silke. Endvidere anvendes farven til læderfarvning. På grund af det høje indhold af garvestof fremstilles også en ratanhia-tinktur som mundskyllevand.
Krameria triandra er en kortstammet busk, som vokser på de brasilianske og peruvianske Andesbjerges skråninger.
Krameria triandra hører til familien krameriaceae. Træet vokser i højderne i Sydamerika, Peru, Bolivia, Equador, Chile og Brasilien.
Den farvende substans findes i vækstens næsten 1 meter lange, tynde rødder. Røddernes bark er kun få millimeter tyk og indeholder ca. 40 % rathanhia-garvesyre, mens der inde i rødderne kun er 10-15 % af denne garvesyre. Rødderne indeholder desuden forskellige catechiner. Den såkaldte ratanhia-rød dannes ved oxidation af ratanhia-garvesyren.
Der er endnu ikke nogen anmeldelser her. Vi vil være glade for hvis du vil anmelde som den første.