Gultræ
Maclura tinctoria (lat.) - Gult brasiltræ, Gammel fustik, Ægte gultræ (da.) - Dyers mulberry, Old fustik, Yellow wood (eng.) - Fustik, Gelbholtz (ger.) - Fustik, Bois jaune (fr.)
Plantefarvning: Gultræ indeholder farvestoffet morin, som er et flavonoid. Desuden forefindes garvestoffet maclurin. For at undgå at garvestoffet ændrer farven til brun tilsættes ofte husblas eller gelatine.Gultræ farver bejdset uldgarn guldgul med tinbejdse, mens kobbersalte giver en olivengrøn farve. Gultræ var tidligere en uundværlig ingrediens ved kakifarvning af tøj.
Gultræ fås af kerneveddet fra farvemorbærtræet Chlorophora tinctoria af familien maraceae. Tidligere navne har været Morus tinctoria, Maclura tinctoria eller Broussonetia tinctoria. Træet hører hjemme i Syd- og mellem-amerika. Man finder det også på Antillerne og i Vestindien. Det vokser også visse steder i Syd-europa, selv om klimaet ikke er optimalt.
Der er endnu ikke nogen anmeldelser her. Vi vil være glade for hvis du vil anmelde som den første.