Alabaster gips, hvid farveløs / stykker

Kemisk beskrivelse: Calciumsulfat
Lysægthed fortyndet: 8 (1 er dårlig, 8 bedst)
Lysægthed medium: 8 (1 er dårlig, 8 er bedst)
Lysægthed fuld tone: 8 (1 er dårlig, 8 er bedst)
Farver: Hvid

Gips forekommer i naturen i to varianter, nemlig som egentlig gips, der indeholder 2 mol krystallisationsvand, efter formlen CaSO4·2H2O, og som en vandfri forbindelse, kaldet anhydrit. Den egentlige gips krystalliserer monoklinisk, anhydriten rombisk. Den mineralske struktur af gips er meget alsidig; I urene, tætte strukturer danner den mægtige bjergkæder som gipssten, for eksempel på den sydlige kant af Harzen. Kornet krystallinsk kaldes det alabast. I omfattende ø-lejre finder vi det som gipsspar, gipsglas, Marienglas, Frauenglas, Fraueneis, Selenit, Lapis specularis. I parallelle krystallinske fibre, som ofte viser en smuk silkeagtig glans, er det også kendt som stilk, tråd, silke og atlasgips; skællende i løst klyngede blade kaldet gipsblomst, skum eller snegips. Polyhalit er navnet på en sort, som kombineret med kalium og magnesiumsulfat forekom/forekommer i stensaltaflejringerne i Strassfurt, Berchtesgaden og Ischl. Ud over de ovennævnte steder i Harzen kan gips findes i Thüringen, Franken, Württemberg, Rusland, Kurland og Livland, Amerika, Nova Scotia, Italien osv., nogle gange i meget vigtige forekomster. Afhængig af dens renhed og finhed er den rene hvidmalede ubrændte vandholdige gips kommercielt tilgængelig under navnene light spar, lenzin og federweiss; Når den brændes ihjel, bærer den malede gips navnet Annalin. Forarbejdningen af ​​gipsen består af frasortering af urenheder og finslibning. Anvendelse: Som let sparre og annalin anvendes gipsen som fyldstof i malingsproduktion. Talrige farver til maling og dekorativ maling, fx blykromater, ultramarin, Bremerblå, kromgrøn, de røde og gule jordfarver, manganbrun, farvede lakker osv. indeholder ofte mere eller mindre rigelige tilsætningsstoffer, som fører til billigere produkter uden påvirker farverne markant. Det er naturligvis en forudsætning, at der kun anvendes det fineste formalede materiale til disse formål, og at fremstillingen af ​​malingen, fx udfældning af kromgul, farvede lakker etc., så vidt muligt sker i nærvær af pudsen. Ved mekanisk blanding eller brug af groft materiale vil gipskornene være synlige gennem et forstørrelsesglas eller opfattes som hvide striber, når de spredes med en kniv. Dette spild har bragt maling i vanry. Gode ​​egenskaber er fri for sådanne tilsætningsstoffer. Pudstyper afhængig af brændingstemperaturen: 107 - 180° C: modelgips, støbt gips Anvendelse: støbeforme til keramisk arbejde, skulpturarbejde 107 - 300° C: stukpuds, roterovnsgips, kedelgips Anvendelse: stuk, gips gulvbrædder, væg- og loftpuds, tilsætning til kalkmørtel 107 - 700° C: byggepuds, ovnpuds Anvendelse: væg- og loftpuds 800 – 1000° C: afretningspuds Anvendelse: undergulv, afretningslag, vægpuds