Valnøddeolie, raffineret

Det skal på forhånd siges, at olien, som er koldpresset af godt tørrede valnødder under lavt tryk, er den eneste nøddeolie, der egner sig til malerformål. Andre typer nødder producerer ikke-tørrende olier. Tyske valnødder er for små, ikke særlig produktive og indeholder for meget garvesyre i kernernes ofte mørkebrune skal. Leonardo da Vinci skulle efter sigende have krævet, at dette skind blev fjernet fra de nyligt udblødte nøddekerner, men nu til dags finder man næppe nogen, der gør det. Med hensyn til dens kemiske struktur og egenskaber ligger valnøddekerneolie mellem hørfrø og valmuefrøolie, men noget tættere på valmuefrøolie. Dette gælder også dens meget sarte farve. Den væsentligt kortere tørretid end valmuefrøoliens og den mærkbart lave gulningstendens, ud over dens tyndhed og dens høje pigmentabsorptionsevne, er højst sandsynligt årsagerne til, at denne olie ikke kun bliver rost i gamle italienske malerbøger, men siges også at have været meget populær blandt hollænderne og tyskerne.