Glas- og stenløbere til rivning af pigmenter på sten eller plade.
Løbere bruges til at arbejde pigmentet godt sammen med bindemidlet for at fremstille en god maling.
Man lægger det tørrre pigment i en bunke på pladen og tilfører derpå lidt bindemiddel. Herefter arbejder man med løberen i cirklende bevægelser pigment og bindemiddel sammen. Man tager en spartel og skraber de yderste kanter ind mod midten, så materialerne igen kan blandes. Undervejs kan man tilsætte mere bindemiddel eller pigment, indtil kvaliteten er som man vil have den. Man kan vælge at skrabe farvepastaen op i små glas og gemme den der til senere brug. Der findes også tomme tubehylstre, som man kan fylde farven op i og have sin egen kunstner tubefarve,